Musik

Mine projekter og udgivelser – samlet på ét sted

Seamoon

Seamoon EP2 (2026) 

Det fortsætter...

Første single "Kom og se min have" står i stærk kontrast til de to nye numre på Seamoon EP2. Måske du allerede mærker det i titlerne…

Ørkenvandring

Facaden

Og ser du det ikke i ordene, så mærker du det i musikken. Det sure med det søde. Det lette med det barske. Det venlige med det konfronterende.Ikke at jeg hepper på hårde tider, men de kan vidst ikke undgåes i livet. Og erfaring siger mig, at de er med til at give livet gnist og nuance. Bare vi finder —

ører, der lytter oprigtigt til vores historie,

en skulder at hvile hovedet på,

en ven at vandre med.

Håb. Det brænder ikke altid åbenlyst, men flammen går aldrig helt ud. Måske du alligevel finder håb gemt mellem linjerne.

Kom og se min have
Selv på vinterdage
Og når pragten drysser af
Gør den klar til sommerdag
Selvom den ser nøgen ud
Bare vent, snart kommer skud

Kom og se min have


HØR EP'EN NU!

Seamoon EP1 (2025)

Simon Pedersen i ny musikalsk klædning

Indersiden. Mennesket bag facaden, er vi alle nødsaget til at se i øjnene før eller siden. Til tider er det vores største udfordring at udtrykke hvad vi ser.

Med sit nye udgivelsesprojekt Seamoon, giver Simon Pedersen plads til ærlige udtalelser og udtryksfulde billeder. Musikken er ekspressiv, gennemkomponeret og eksperimenterende, skabt og udført af Simon selv i sammenspil med Magnus Sjabon (bas) og Tobias Meyer Granum (trommer) samt producer Benjamin Djurhuus.

Projektets første tre numre kan høres på Seamoon EP1samtlige streamingtjenester. Kan du lide hvad du hører, er det muligt at opleve en intimkoncert med Simon til foråret og støtte kommende udgivelser (jeg kommer snart med flere detaljer).

Simon Pedersen Kvartet

Simon Pedersen Kvartet

TAG DEL I…

en musikalsk fredshilsen
et rum for fordybelse
opmuntrende ord til håb og trøst
en melodiøs velsignelse

Simon Pedersen laver koncerter under nye rammer. Med vokalmusik som det bærende element, indbyder Simon sammen med sine musikere dig til sangglæde og eftertænksomhed.

Tidligere har Simon udgivet lovsangsmusik til det mere rytmiske segment af den danske kirketradition med sange som "Mit hjerte som bolig", "Jeg overgiver mig" og hans modernisering af "I østen stiger solen op".Med dette projekt viser han sig fra nye sider og bygger bro til den danske folkekirke- og kortradition. Han trækker blandt andet på sin uddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus som både sanger, korarrangør og musikleder.Sammen med sig har han musikerne Cathrine Breinholt Højlund (sang), Rikke Ploug Tvedt (sang) og Gustav Marcker Friis (bas, sang). Repertoiret er en blanding af Simons tidligere udgivelser samt nye tekster og kompositioner. Til den første koncertrække i foråret 2025, indspillede kvartetten en ny fortolkning af "I østen stiger solen op", som kan høres her. Glæd dig til en inspirerende og medrivende oplevelse! Se under koncerter hvor og hvornår du kan høre kvartetten. Tag også gerne kontakt, hvis du er interesseret i at afholde en koncert med os.

Vil du booke en koncert med Simon Pedersen Kvartet?
Skriv til mig på:

I østen stiger solen op 

[Jeg kan mærke håbet] II

SINGLE FRA 2025

Kunne jeg have valgt en kortere titel? Tja…
En ny udgave af min udgave af B.S. Ingemanns klassiker, indspillet med Simon Pedersen Kvartet. Sangen har et mere eftertænksomt præg. I samarbejde med Open Doors DK/FO sætter sangen de forfulgte kristne i Østen i fokus. Kan de også mærke håbet rejse sig?

Andre udgivelser

Frygt ikke

SINGLE FRA 2021

Min ven Rasmus Lund Jonstrup lavede et digt som udkom under landets nedlukning (hør). Jeg synes det var smukt og satte mig for at sætte melodi til.
Optagelserne er live fra Sct. Clemens Kirke i Randers og indspillet sammen med musikerne Emily Sørensen og Thomas Møller.


Vi løfter vores hjerter til dig

SINGLE FRA 2020

Skrevet og indspillet med Arvid Asmussen og udgivet i samarbejde med Evangelisk Alliance i Danmark som optakt til den årlige bønneuge 2021.


Solopgang

ALBUM FRA 2020

Klokkerne på første nummer er optaget kl. 8 en kold morgen ved Kristrup Kirke. Solen ringes op, dagen hilses godmorgen, Gud kalder. Jeg husker stadig tydeligt udgivelsesdagen. Det tror jeg også du gør, dog nok af andre grunde. 13. marts 2020; landet lukker grundet corona-pandemien. På forunderlig vis lykkedes det alligevel Gud at svare på min bøn om at lovsangen måtte komme hjem i stuerne. Da var det nemlig det eneste der kunne lade sig gøre.


Din er æren

SKYWALK LOVSANG, ALBUM FRA 2015

Vi var lovsangsmusikere i den lokale ungdomsgruppe som efterfulgte idéen om at skrive sange og samle Danmark i tilbedelse.
Kæmpe skulderklap til Camilla, Silas, Mikkel, Markus, Óli og Lasse!